Håndlavet påskepynt fra nogle af landets dygtigste kunstnere er netop nu i galleriet, og du kan se nærmere på det i artiklen herunder – og selvfølgelig i galleriet. En dejlig måde at gøre påsken unik, med kunst til din bolig, til påskebordet eller som gave til en, du holder af.
Mundblæste påskeæg i glas
Forårsfriske farver og former kan nydes i de store mundblæste påskeæg fra glaspuster Anne Flohr. De varierer fra sarte hvide og lyse røde nuancer, over klassiske gule til mørk bordoux og dyb brun. Æggene kan bruges liggende i borddekorationer, eller hængende i vindueskarme eller friske forårsgrene.
Æggene kommer i to størrelser.
Små 275 kr.
Store 325 kr.
Alco ink kort – til en kærlig hilsen
Tag et lille værk med dig hjem i form af påskeæg. Kortene er lavet med alkohol ink, som er en særlig teknik, hvor blæk dryppes på et glat papir og tørrer over lang tid. Alle kortene er håndlavede og derfor unikke og varierer i mange smukke forårsfarver. De er lavet af kunstner Ina Wittbold, som også arbejder med teknikken i større værker.
Kortene har en mat bagside, som er god at skrive på – måske en varm forårshilsen til en, du holder af, eller som et smukt kort til værten/værtinden af påskefrokosten.
Alco ink kort 30 kr.
Blomsterflor i håndbroderede påskeæg
Forårsblomster i alle afskygninger spirrer i disse håndbroderede påskeæg på en baggrund af filt. De er lavet af tekstilhåndværker Karina Overmark Petersen. Brug dem i påskedekorationen eller hæng dem i forårsgrene. Alle er unikke.
Små 50 kr.
Store 75 kr.
Gyldne kyllinger i glas
De smukke gyldne kyllinger i glas kan stå ude hele året. Lad forårssolen skinne igennem dem og oplev alle de små fine detaljer, de indeholder. Små bobler og striber gør alle kyllingerne forskellige – dejlige små personlige kunstværker. Brug dem som hyggelige gaver i påske, eller byd dem med ombord på påskebordet.
Kyllingerne er lavet af glaspuster Anne Flohr, og kommer i to størrelser.
Små 90 kr.
Store 175 kr.
Langørede kaninunger i keramik
Små kaninunger i rakubrændt keramik boltrer sig lige nu i galleriet. De er lavet af keramiker Lone Holm, og er alle modne til at komme med dig hjem. Kaninungerne kommer i mange forskellige udgaver, og alle er unikke og ikke til at stå for.
Kaninunger 90 kr.
Påskeæg i keramik – sådan dækker vi påskebordet
Smukke rakubrændte påskeæg i mange flotte farver skal glimte på påskebordet dette år. De er lavet af keramikerne fra Rishøj´ns Keramik. Læg dem enten i en fuglerede, eller sæt dem på piedestaler, som jeg har gjort her af gamle glas og lysestager fundet i genbrug.
Påskeæg i keramik:
1 stk. 80 kr.
3 stk. 200 kr.
Se mere fra kunstneren her.
Kig indenfor i påsken
Der er gode grunde til at kigge forbi galleriet i påsken, hvor vi også afholder forskellige aktiviteter og events (mere om dette kommer snart). Desuden har vi hylder og vægge fulde af godter, som kan vække glæde hver eneste dag – for er det ikke det kunsten kan? Det synes vi.
Mange varme hilsner
Marie og Galleri Det Gamle Værksted