Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fernisering: Tine Gottschalk – På kanten af Verden

11. november 2023 @ 12:00 14:30

Kom med til fernisering og oplev de drømmende værker fra kunstner Tine Gottschalk. I udstillingen ”På kanten af Verden” tages du med ud, hvor drøm og virkelighed forenes, hvor bevidstheden kæmper med underbevidstheden. 

Er der noget, som sætter fantasien i gang som efteråret? For mig har denne årstid altid været lig med eventyr, hvor jeg søger ud i naturen og slipper fantasien løs: Skovens farveflor, frugter der modnes og samles, dyrenes tilstedeværelse og alle de mytiske væsener, der gemmer sig under overfladen, og som kun lige titter frem, når man mindst venter det. Kort sagt, er efteråret en overgang fra en verden til en anden, og netop derfor er vi så inspirerede af Tine Gottschalks nye udstilling hos os, “På kanten af Verden”.

Min inspirationskilde er helt klart naturen, som er vild, utæmmelig og uforudsigelig – Tine Gottschalk

Tine tolker på rummet imellem rum, på det, der ligger under overfladen. Hun arbejder i grænselandet mellem dimensioner og porte til nye virkeligheder. I et fantastisk farvespil og et væld af teksturer lader hun beskueren vandre mellem drømmeverden og virkelighed, mellem lys og mørke.

Vi ses til en inspirerende fernisering, hvor du møder kunstneren og kan stille spørgsmål til værkerne. Alt imens byder galleriet på et glas bobler.

Kh Marie Duhn og Galleri Kvaser

Lørdag d. 11/11

Kl. 12-14.30

Se alle Tines værker her.

Galleri Kvaser

28232133

Se Arrangør hjemmeside

Galleri Kvaser

Sankt Nikolaj Vej 13
Frederiksberg C, 1953
+ Google Maps